Jeg har indpillet 6 stykker musik for komponisten Richard Christie (Skotland).
Disse 6 stykker er udgivet og kan købes her:
http://www.gittaringuitarmusic.co.uk/
Sammen med bogen følger en DVD med mine indspilninger af stykkerne.
Her er et af stykkerne, “Study in B-flat”

Kulturdagene i Ølgod har i år Spanien som tema.
Torsdag d. 5. november fra kl. 19.00 i HTH Køkkenforum, Ølgod skal der være en Gourmetaften med Jacob Justesen fra Sillasens Hus.

En aften med gode spanskinspirerede smagsoplevelser, hvor Jacob Justesen fortæller om sit virke, og hvad han lægger vægt på i sit køkken. Jacob er både uddannet kok og tjener og har arbejdet i kendte restauranter i både Danmark, Frankrig og Japan. I 2002 blev han udnævnt til Årets Bedste Vintjener. I dag sætter han sit præg på menukortet i Sillasens Hus og Varde Golfklubs restaurant.

Rasmus Urup, køkkenchef på Hesselet Nyborg, vil assistere.

Kristian Nøhr, der er klassisk guitarist, vil til arrangementet underholde med ægte spansk guitar-musik. Historisk set hænger Spanien og guitarens musik uløseligt sammen. Instrumentets udtryk og klang er for mange indbegrebet af den spanske kultur, hvorfor talrige “indfødte” spanske komponister har komponeret for guitaren. Aftenen igennem, spiller Kristian de største “perler” fra repertoiret, der bl.a. omfatter værker af Isaac Albeniz, Fransico Tarrega og Federico Moreno-Torroba.

YouTube:

http://www.youtube.com/user/keddetotal

—————

MySpace:

http://www.myspace.com/kristiannohr

Villa Lobos komponerede i 1929 tolv etyder. De er berømte og berygtede blandt guitarister. Her er det mit bud på nummer 2 i rækken af de 12. En etyde i arpeggio (akkord-brydninger)

Som musiker kan man ikke undgå før eller siden at beskæftige sig med komponisten Johann Sebastian Bach’s værker. Han står for mange som en af de største komponister nogensinde. Jeg er tilbøjelig til at være enig…

Her er et stykke fra Lut-suite nr. 4 –  Det er 3. sats “Gavotte en Rondeau”, der består af et tilbagevendende ritornel (omkvæd) med imellemliggende episoder (en slags vers om man vil). 

“Recuerdos de la Alhmabra” – Et skønt stykke guitarmusik fra slutningen af 1800-tallet. Stykket er skrevet af F. Tarrega, i byen Granada i Spanien, hvor Alhambra slottet ligger.

En anden god metode til differentieret øvning er at øve højrehånden HELT seperat….

Her igen eksemplificeret ved Tarregas “Lagrima”:

(klik på billedet for stor udgave)

 

I en ren højrehånds-udgave bliver det til:

Det er samtidig meget vigtigt at få melodiens frasering med…

Som klassisk guitarist spiller man ofte, ligesom f.eks pianisterne, flere lag i musikken på een gang. Alt efter tidsperiode og genre, kan man som regel dele musikken op i flere lag. Det kunne være melodi og akkompagnement i et stykke Tarrega fra det romantiske repertoire, det kunne være flerstemmige satser fra renæssance eller barok etc.
Hvad der for mange pianister måske kan synes som en selvfølge, nemlig at øve hænderne seperat, eller at seperere hvert musikalske lag og øve det for sig, er for mange guitarister ingen selvfølge. Det skyldes at de enkelte lag er svære at adskille rent teknisk, i og med at det altid kræver begge hænder at spille bare een tone.

Men det kan lade sig gøre…….
Her eksemplificeret med Tarrega’s “Lagrima”

Først danner man sig et overblik over helheden og finder frem til en fingersætning….

(klik på billedet for stor størrelse)

Fra dette punkt skilles fårene fra bukkene. Mange vil nok spille det hele med, øve igen og igen, på gammeldags manér. I ved alle de “normale” ting.

Måske sniger nogen sig til at spille melodien alene, det siger ens lærer jo at man skal, så lad gå da, men som guitarist føles det nøgent og sårbart, kun at sidde med en enstemmig melodi…puha..

og selvfølgelig med vekslende støtteanslag og fornuftig venstrehåndsarbejde….
Desværre går der en vigtig ting tabt her…..den måde melodien blir spillet på ligner slet ikke den fra helheden….den måde ville nemlig se således ud…

og det er en helt anden snak. HVis det er første gang man spiller en melodi på denne måde opdager man måske at man har svært ved at frasere “pænt” med a-fingerne alene og med 4. finger alene i venstre, men det er her hele poniten træder frem, fordi det skal man naturligvis kunne…..Tænk på en-stemmige instrumenter, de laver ikke andet end at kæle for en tone ad gangen, tænke lange fraser osv….noget guitarister først bliver præsenteret for efter laaaaang tids undervisning. Og så oftest med en forkert fingesætning, som ikke er den samme som man reelt har brug for når man spiller de enkelte stykker.

Samme procedure kan gennemføres med bassen (ja og selfølgelig også akkompagnementet)….

Man kan øve både melodien og bassen hvor fingersætningen er lig den fra helheden. Og derefter kan man også øve de samme ting igen, men nu med FULD VENSTREHÅNDS PÅSÆTNING som om man spillede helheden.

Man kan med fordel øve på at spille de enkelte lag som om man var et en-stemmigt instrument, der ikke havde andet at tænke på. Mon ikke kvaliteten stiger…?